Fibonaccis talrække er baseret på samme princip som det gyldne snit og beskriver de karakteristiske egenskaber ved naturens vækstprocesser, der bl.a. kan ses i blade og blomster. Fænomenet opstår f.eks. i venstre- og højredrejede spiraler i forholdet 8/13 eller 21/34 (der alle er tal i Fibonaccis talrække). Når man dividerer disse tal med hinanden, er resultatet altid 1,618, der også kendes som phi eller det gyldne snit.
Hver enkelt kerne i en solsikkes blomsterstand tilhører en venstre- og en højredrejet spiral. Det mest bemærkelsesværdige er, at antallet af spiraler uden undtagelse altid er lig med to tilstødende tal i Fibonaccis talrække.
I solsikker f.eks. er spiralkombinationen altid 21/34, 34/55 eller 55/89 og især i store solsikker også 89/144. Samme princip gør sig gældende for margueritter, fyrretræskogler, kål, ananas …
Fibonaccis talrække:
1+1=2, 1+2=3, 2+3=5, 3+5=8, 5+8=13 … 21+34=55, 34+55=89, 55+89=144 …
Forholdet mellem de to tal i Fibonaccis talrække er altid 1,62, hvilket defineres som det gyldne snit.
34:21=1,62 55:34=1,62 89:55=1,62
